Hvorfor har jeg spændinger i maven?

Muskelspændinger og smerter i maven.

Spændinger i maven kan opleves forskelligt. For nogen vil de være meget tydlige mens andre går rundt uden at mærke særligt meget af det indtil vi begynder at behandle i området. Sådan kan det også være at spændingerne mærkes mere i ’solar plexus’ området mens andre har spændinger mere hen mod kønsbenet eller bækkenet. Hver del af vores krop har sin egen unikke grundfølelse, og det er vigtigt at se på helheden af et menneske i relation til deres følelser og symptomer, i stedet for at fokusere på enkelte symptomer eller følelser isoleret set. Dette betyder, at jeg ikke kun ser på symptomer i maven, men også tager højde for hele kroppens følelsesregister og interaktionen mellem de forskellige organer.

Fysiske & psykiske ‘spændinger’ i maven.

Når jeg nævner ’maven’ eller bughulen så er det ikke kun organet men kropsområdet som spænder fra ribbenskanten ned til hoftekammen og kønsbenet også kaldt bughulen. Bughulen indeholder et stort antal af kroppens livsvigtige organer, herunder alle fordøjelsesorganer (mavesæk, tynd- og tyktarm, lever, bugspytkirtel og galdeblære) samt nyrer, binyrer og milt. Derudover passerer mange vigtige blodkar igennem bughulen, for eksempel hovedpulsåren (aorta) og den store kropsvene (vena cava). 

Holistisk set er maven porten til vores følelser.

Når vi ser holistisk på spændinger i maven, betyder det, at vi anerkender, at vores krop og vores følelsesliv er tæt forbundet. Spændinger i maven kan være et fysisk tegn på, at der er noget galt med vores følelser, og at vi oplever stress, angst eller andre følelsesmæssige udfordringer.Symbolikken og detaljerne i vores krop og følelsesliv er også vigtige at tage i betragtning. For eksempel kan spændinger i maven være et tegn på, at en person undertrykker eller ikke er i stand til at udtrykke deres følelser, eller at de oplever angst eller stress.

Maven er psykisk porten til vores følelser og ligesom at vores fysiske fordøjelses system fordøjer vores mad så står maven psykisk også for fordøjelsen af vores følelser. Faktisk har hvert organ for sig sin helt egen grundfølelse i vores følelsesregister. Det vigtige er at man ser det som et sammenspil og ser på helheden af et menneske i de forskellige følelser og symptomer og ikke kun ’dømmer’ ud fra et enkelt symptom eller følelse. Men det er altid spænende at gå ned i detaljer og symbolikker.

I stedet for kun at fokusere på den fysiske manifestation af spændinger i maven, er det vigtigt at se på hele personen og deres livsstil. Det inkluderer at tage højde for deres mentale og følelsesmæssige sundhed og deres daglige vaner og rutiner. Det kan også omfatte deres kost og motion samt eventuelle tidligere traumer eller oplevelser.

En holistisk tilgang kan involvere at undersøge og udforske de følelsesmæssige årsager til spændinger i maven og finde ud af, hvad der udløser dem. Det kan også inkludere at finde strategier til at tackle følelserne og mindske stressniveauet.

Organerne representerer vores følelser.

Herunder en meget kortfattet liste om hvad de forskellige organer repræsenterer:

Mave – Følelser, evnen til at være med dine følelser, evnen til at give udtryk for sine følelser.

Milt – drivkraft, overskud, evnen til koncentration, din indre dieselmotor.

Lunge – Sorg, kontrol, evnen til at tage livet ind, evnen til at slippe.

Tyktarm – kontrol, evnen til at give slip, evnen til at være mentalt fleksibel.

Galde – tage beslutninger, vrede, evnen til at sætte grænser, evnen til at skabe handling.

Lever – Beslutsom, ressourcestærk, evnen til at handle, evnen til at skabe gennembrud.

Tyndtarm – tilstedeværelse i nuet, evnen til at skelne det rene fra det urene.

Nyre – viljestyrke, frygt, evnen til at genfinde livet, evnen til at føle sig tryg.

Blære – præstation, kontrol, evnen til at tilpasse og have ’sund’ kontrol. 

Husk at alle mennesker har alle følelser, det kan dog være at nogen følelser og udtryk træder mere frem i en persons karaktertræk samt at vi socialt har ranglistet følelser i ’gode’ og ’dårlige’ følelser, som gør at nogen udtryk er sværere at være med og give udtryk for på grund af social pålærte vaner. 

Det fysiske udtryk.

Spændinger i maven kommer og går over kortere eller længere perioder alt afhængigt af hvad der er årsagen, hvordan vi har det og hvad vi fortager os. Men forestil dig hvordan det er hvis du ikke er tryg, er usikker, har brug for at passe på dig selv og være lidt på vagt og du føler måske ikke at der er plads til dig dine behov og følelser. Vi er faktisk flere der går og har det lignende i lange perioder til mange år af vores liv. Det kan kaldes for en forsvarsmekanisme og sådan kan vi have forskellige mønstrer og forsvarsmekanismer som vi er forskellige mennesker som gør at vi bygger forskellige ’spændinger’ op.

Spændinger og muskelsmerter i maven kan komme til udtryk som om en ’tennisbold’ som blokkerer ’solar plexus’ eller fx at det er svært at trække vejret dybt ned i maven. Også at føle sig ’låst’ eller holdt ned til underste del af maven eller at være meget sensitiv eller killen. De fleste af mine klienter med stress og angst går med denne fornemmelse. Spændinger i maven kan være mere muskulært men kan også være dybereliggende spændinger i bindevæv omkring organerne. 

Hvorfor har jeg spændinger i Maven?

Maven eller bughulen er et område af kroppen som har et ’muskel pantser’ musklerne strækker sig fra ribbenene til kønsbenet og her er ikke særligt knoglet som fx brystkassen med alle ribben. Maven er ligesom halsen mere ’blød’ og åben i forhold til andre kropsdele. Så maven og hals er kropsdele vi automatisk vil beskytte når vi er i ’fare’. Det kan vi gøre på forskellige måder ved at gøre os mindre, spænde op og trække sammen, bøje lidt forover og lukke af for vores mest udsatte og sårbare områder. Maven er også området hvor vi fordøjer, ikke kun fordøjer vores fysiske næring men også vores ’psykiske’ næring og input. Maven er porten til følelser i alle afskygninger, dualiteten i vores følelser som i længsler, lyst, glæde og drømme versus skam, skyld, vrede og angst. Spændinger i bughulen kan på den måde være tegn på at skulle beskytte sig selv, holde på ens følelser, frygt for ens følelser eller holde følelser tilbage.

Kroppen set ud fra et større perspektiv.

Det er vigtigt at kunne se og forstå vores komplicerede og forskellige sammenhænge og at se på mennesket og kroppen ud fra en helhed. Det indeholder bla. menneskets historie, karakter, forsvarsmekanisme, mønstre samt nutidige ståsted. Vi kan og må ikke ‘dømme’ en krop ud fra en enkel kropsdel, område eller enkeltstående følelse, der er flere faktorer og sammenhænge som skal tages med i indfølingen og betragtningen af det enkelte menneske. Mit skriv er blot en guideline til dig som er nysgerrig og vil lære dig selv bedre at kende.

Oplever du stress eller/og angst i din hverdag, så kan det meget godt også give udtryk som spændinger i maveområdet, eller fx en sammen knuet følelse i maven. Så læs med her om stress eller angst.

Er du klar til at booke en tid så følg linket her.