Du skal ikke acceptere at have ondt, når der findes en behandling, som kan hjælpe.

Opdateret Nov. 2022 af Karina Højgaard.

Kropsterapi og smerter

Kropsterapeutisk behandling mod smerter

Selve behandlingen består af en indledende samtale, dybdegående massage med de særlige pulserende massageteknikker, vi arbejder med åndedrættet og nervesystemet, organ massage, brug af trigger point og meridian massage, stræk og evt. mobiliserende led frigørelser, som genskaber bevægeligheden og retter op på ubalancer i kroppen. Du ligger behageligt under et tæppe og jeg kommer hele kroppen igennem under behandlingen. Ubalancer findes nemlig ikke kun dér, hvor smerter mærkes.

Muskel smerter. Hvad fortæller dine muskler om dig?

I min praksis oplever jeg at Smerter kan have en fysisk, psykologisk, følelsesmæssigt eller social baggrund. Vores muskulatur er sammen med resten af vores væv i evig forandring. Fra den ene dag til den anden kan vi opleve store forandringer i stivhed og ømhed i kroppen – f.eks. efter et hårdt træningspas, hvor mælkesyren har ophobet sig i musklerne. Men udover eftervirkninger af de fysiske påvirkninger, reagerer vores krop og vores muskler også på de psykiske omstændigheder i vores liv. En dag med stress på arbejdet kan resultere i spændte skuldre og hovedpine. Når man spekulerer eller grubler over noget, spænder man tit ubevidst i dele af kroppen - og det giver nogle ret stive og ømme muskler.

Sunde muskler og sundt væv kan indgå i en konstant forandring og veksle frit mellem udvidelse og sammentrækning. For rigtig mange mennesker er der steder i kroppen, hvor denne frie vekselvirkning er begrænset. Hvor musklerne er stivnet. Og det gør utrolig ondt. Ubearbejdede følelser af sorg, vrede eller frygt kan også få områder af kroppen til at spænde op.

Det anslås, at ca. 25% af den Danske befolkningen lider af kroniske regionale smerter (hyppigst smerter i nakke-skulder region eller ryg) og ca. 10% af generaliserede smerter i bevægeapparatet. Der skelnes således mellem lokaliserede eller regionale smertetilstande, hvor smerten opleves i en enkelt kropsregion og generaliserede smertetilstande, hvor smerteoplevelsen involverer størstedelen af kroppen. 

Desto højere smerteniveau og færre smertefri perioder er smerterne ofte ledsaget af søvnforstyrrelser, træthed, hukommelses- koncentrationsbesvær og en smerterelateret nedsættelse af funktionsevnen, der påvirker den helbredsrelaterede livskvalitet og daglig livsførelse.


Din krop afspejler dine oplevelser og følelser, dine tanker og din adfærd.

Når følelsen ikke udtrykkes og aflades vil muskulaturen heller ikke kunne aflade sin spændingstilstand, og over tid bliver spændingerne stenhårde og måske kroniske. Kropsterapeutisk behandling går i al sin enkelthed ud på at løsne op for det spændte. Min måde at arbejde med smerter er at undersøge, hvorfor smerterne er der. Hvad smerten er et udtryk for, og hvad der skal ske for, at smerten kan lindres og forsvinde. Ved en kropsbehandling hos mig undersøger jeg sammen med dig din smerteoplevelse og finder frem til, hvordan vi kan reducere den.

Bagom smerte

Min måde at arbejde med smerter på er, at jeg undersøger hvorfor smerten der. Hvad smerten er et udtryk for og hvad skal der ske for at smerten kan lindres og forsvinde. Ved en kropsbehandling hos mig arbejder jeg sammen med dig. Jeg finder sammen med dig ud af din smerteoplevelse og hvordan vi kan reducere den. Vi reducerer den ved at arbejde både fysisk og psykisk. Der er nemlig en årsag til smerten som hænger tæt sammen med dine oplevelser og følelser, dine tanker og din adfærd.


Kropsterapeut i København Karina Højgaard

Jeg har hjulpet mange af mine klienter med deres smerter og spændinger til at få fri bevægelighed tilbage og føle sig tilpas i egen krop igen. Om det har haft et mere psykisk eller fysisk grundlag, så har vi arbejdet ind i mønstrene og bevidstheden for at skabe mere bevægelighed, større forståelse og føling med det som lå til årsag for smerterne. Efter et behandlingsforløb har de haft mere ro, et dybere åndedræt, mere bevægelighed og større føling med sig selv både fysisk som psykisk..

Med en stor indføling, blid og tryg tilgang arbejder jeg frigørende og i dybden med hele din krop. Åndedræt, nervesystem og kroppens spændings-smertetilstand har stort sammenhæng og udefra min flere årig erfaring af at arbejde med kroppen har jeg en ekspertise og indføling som ingen andre.

Jeg vil hjælpe dig med at skabe en afslappet krop et dybt åndedræt og en bedre føling med kroppen. Alt sammen vil hjælpe dig med at skabe en større base for et smerte fri liv.


Følelser og smerter

Ubearbejdede følelser af sorg, vrede eller frygt kan få områder af kroppen til at spænde op. Fordi følelsen ikke udtrykkes og aflades vil muskulaturen heller ikke kunne aflade sin spændingstilstand og over tid bliver spændingerne stenhårde. Dette kalder vi for et ’muskelpantser’. I modsætning til spændinger der opstår og forsvinder fra dag til dag, låser muskelpanseret både vores kropslige og psykiske holdning: Vi kan ikke slippe af med den oprindelige følelse.

Problemet med et muskelpanser er, at det forstærker og fastholder os i den følelse og adfærd, der i første omgang førte til spændingernes opståen. Det giver en stiv og måske ret skæv kropsholdning, som giver smerter.


(tre slags ) Smerter

Der findes tre forskellige typer af smerter: De nociceptive smerter, som opstår som følge af skader på væv i kroppen – det er de gammelkendte smerter.

Så findes der de neurogene smerter, der opstår som en konsekvens af sygdomme i nervesystemet, hvor nerverne bliver beskadiget på grund af sygdom. Også smerter, der opstår som en konsekvens af direkte nerveskade f.eks. i forbindelse med operationer og traumer, hører til her.

Og endelig findes der smerter, som skyldes en dysfunktion i nervesystemet – også kaldes central sensitisering. Forklaringen er det, man kalder neuroplasticitet, nemlig at nervesystemet ændrer sig, når det udsættes for vedvarende smertesignaler.