Mærker du stress ?

Opdateret Jan. 2023 af Karina Højgaard.

Stressresponsen har brug for en fysisk udladning, på samme måde som hvis du skulle løbe eller kæmpe for livet, for ikke at brænde sig fast i krop og sind. Desværre er det blevet sådan, at i vores moderne verden, så reagerer vi mange gange ikke fysisk, når vi bliver stressede. vi brænder inde med stressen, og på den måde hobes stress op i vores krop.

Oplevelsen af stress i kroppen.

Stress kan give mange forskellige symptomer og opleves forskelligt. Både rent fysisk men også i vores generelle energi kan stress have mange forskellige udtryk.

Udover at nogle oplever en indre uro, nedsat energi, følelsen af at holde ud eller feks. en enorm tyngde og træthed som fornemmes både psykisk og fysisk. Så kan det også give hukommelses besvær, en følelse af at være mindre glad, hverdagen bliver lidt ligegyldigt og mange oplever mere angst. De fleste jeg behandler med stress har mavesmerter og oplever deres mave som mere spændt. Solar plexus området virker holdt og låst og mange har følelsen af at der sidder en ‘tennisbold’ og blokkerer. Vejrtrækningen fornemmes kort, komprimeret  og ikke særligt dybt og der er øget spænd i skuldre, hals og nakke. Rent fysisk oplever mange også rystende hænder en trykken for brystet, hjertebanken og nedsat søvn samt søvnløshed. Det at falde i søvn og komme helt ned til at falde i søvn er for mange med stress rigtigt svært.

Fysisk og emotionel stress.

Psykisk og emotionel stress virker på nøjagtigt samme måde. Det er videnskabeligt sådan at når vi bliver presset med følelsesmæssige udfordringer, både fra nutiden eller fortiden, så tolkes det som stress af hjernen. Vores nervesystem og derved hjernen skiller ikke imellem fysisk eller emotionel stress og derfor kan der opstå smerter, skader og fysiske udfordringer.

I mine behandlinger vil jeg typisk have fokus på:

• Nervesystemet er todelt. Det ene er restitution og fordøjelse som fx er ro, søvn og afslapning. Den anden er stress og beredskab som fx handling, altså at være i almindelig beredskab og alarm beredskab. Du kan ikke være begge “steder” samtidig.
  Når du mærker press fra ydre stimuli eller fra dine tanker så vil dit nervesystem automatisk gå i alarm beredskab. Når den er i alarm beredskab er kroppens funktioner indstillet efter det sympatiske nervesystem, hvor kroppen er opspændt og klar til kamp eller flugt. I mine behandlinger arbejder jeg med at løse de spændinger som holder dig i alarmberedskab, og øge din krops evner til at være i tilstanden af restitution og fordøjelse, som er dit parasympatiske del af nervesystemet.

• Åndedrættet er med til at skabe en større tilstand af ro. Det hjælper dit nervesystem hen mod den parasympatiske tilstand, som er en tilstand hvor kroppen begynder at restituerer, regenerer og fordøje.

• Muskelspændinger som er med til at fastholde kroppens og nervesystemets tilstand af stress og alarmberedskab. Ved at arbejde og frigøre fastholde muskelspændinger vil kroppen igen kunne bevæge mere frit, og finde tilbage til et udgangspunkt hvor du agerer fra en tilstand af større overskud i stedet for en tilstand af alarmberedskab.

• Lymfesystemet, som er kroppens ’kloaksystem’, når jeg stimulerer og hjælper lymfesystemet med at få en bedre cirkulation, vil du opleve at kroppen har nemmer ved at komme af med sine affaldstoffer.

• Blodomløbet er også kendt som blodkredsløbet eller det kardiovaskulære system. Dit blodkredsløb står for at transportere vigtige stoffer m.m. rundt i kroppen, således du kan fungere normalt. Hvis blodkredsløbet er dårligt, kan det få indflydelse på mange faktorer som sikrer dig et sundt helbred. 

Hvad gør en behandling for stress ?

Behandling hos mig er individuel, det er så forskelligt hvad vi har brug for. Ligesom at vi har forskellige smerte grænser så er der ikke en bestemt behandlings tilgang som virker for alle.

En behandling kan ‘frisætte’ den her stress og fastholdte energi. Ved at arbejde med dybdegående massage og tryk og samtidig med dit forsvarsmekanisme og dit åndedræt. Hvordan det her ‘udløser’ sig er igen forskelligt afhængig af dig på briksen. For nogen vil det være meget fysisk mens for andre der vil komme følelser frem.

Når kroppen har været så højt på arbejde, der hvor rammer bliver brudt, eller der måske bliver rummet på helt ny måde, og du har været med hele vejen på den måde at du ikke er blevet fastlåst men netop frigivet fået lov til at kæmpe, løbe og reagere så vil du begynde at udløse mere beroligende hormoner. Det er her dit parasympatiske nervesystem tage over, og jeg understøtter ved at bruge mere beroligende trykpunkter og cranio sacral teknikker. Her falder din krop og tanker til ro og begynder kroppen at regenerere. Udover at kroppen begynder at regenerere, vil dine hjerne aktivitet og hjerne bølger falde til lavere frekvenser, her vil du normalt sove eller være meget afslappet og det kan føles som en meget meditativ tilstand.

En behandling hjælper kroppen med at udløse stress samt at regenerere og samle energi og få et større overskud.

Din grad af stress.

Din krop går i stressberedskab i forskellige trin.

Først bliver du udsat for en stressorer. Stressorer er ting i dit liv, der aktiverer din stressrespons. Fx. fraværet af direkte omsorgspersoner i din barndom, skilsmisse, dødsfald, høje lyde, ændring af arbejdsopgaver, forelskelse, orgasme, dårlig ledelse, nyt job etc. En stressrespons opstår, når det, vi oplever, gør eller tænker, er i konflikt med vores mål, muligheder, evner, værdier eller personlighed. Dette sker i vid udstrækning ubevidst.

Når stressrespons bliver udløst, gøres din krop på et splitsekund klar til flugt eller kamp. Undslipper du uden at føle skam efterfølgende, falder kroppen til ro igen, når du har rystet oplevelsen af dig eller motioneret stressresponsen ud af kroppen.

Stressresponsen har brug for en fysisk udladning, på samme måde som hvis du skulle løbe eller kæmpe for livet, for ikke at brænde sig fast i krop og sind. Desværre er det blevet sådan, at i vores moderne verden, så reagerer vi ikke fysisk, når vi bliver stressede. vi brænder inde med stressen, den op håbes i vores krop. Denne ophobning kan give smerter og ubehag.

Når du er noget så langt ude, at energien er kronisk forsvundet og kroppen er ramt af kroniske smerter, så du kun kan ligge hjemme under dynen i fosterstilling er det ikke kun stress du har.
Den tilstand er ikke stress, men adrenalin fattige - binyretræthed - udbrændthed. Her lander du først, hvis du har overhørt/ignoreret din krops signaler i meget lang tid! Her har kroppen kun ressourcer til, at du kan trække vejret, hjertet kan slå, spise og sove. Her virker kun ro og atter ro. Læs mere om hvordan jeg behandler dig med binyre træthed / udbrændthed her..

Tegn på stress

 Stress, udbrændthed eller udmattelse kan komme med forskellige tegn. Syv ud af ti har smerter, først og fremmest fra nakke, skuldre eller ryg eller i form af tilbagevendende hovedpine. Mange har oplevet forstyrrelser i hjerterytmen eller kraftig trykken for brystet, og får taget et EKG eller hjertediagram. Det er alle symptomer, der signalerer stress og angst, men deres hjerte fejlede intet. De fysiske symptomer kommer altid først. Og det er en alvorligt advarselssignal! Ekstrem træthed eller svimmelhed er andre af de faresignaler, der kan varsle en udmattelse og stress.

Fysiske symptomer: Indre uro, hovedpine, hjertebanken, trykken for brystet, rystende hænder, mavesmerter, appetitløshed, nedsat potens, vægttab eller øgning, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom, søvnløshed, uangageret, hyperventilation.

Psykiske symptomer: Ulyst, træthed, irritabilitet, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, angst, nedsat humoristisk sans, depression.

Stress i kroppen

Der er primært to hormoner, som optræder ind i forbindelse med stress. Det er adrenalin, som bliver udløst, lige så snart vi oplever en stressende situation. Umiddelbart efter frigives hormonet kortisol, som er med til at mobilisere vores ressourcer.
Du kan mærke frigivelsen af stresshormonet adrenalin ved f.eks. hjertebanke, sveden i håndfladerne, sommerfugle i maven, tissetrang, spændte muskler, ændret åndedræt, tankerne bliver mere fokuserede.
Udover adrenalin, så frigives hormonet kortisol. Kortisol er med til at mobilisere kroppen og hjernen til at kunne yde det optimale. Men det er også kortisol, som ved langvarig forhøjet niveau er med til at give alvorlige stresssymptomer.

Stress er en tilstand

Stress er noget, der påvirker hele vores krop. Ved stress, udløses der stresshormoner, som gør, at vi både fysisk og psykisk fungerer anderledes. Man kan sige, lige som ved andre hormonelle påvirkninger, at vi kommer i en anden ”tilstand”. En tilstand af sammenknudret stress. Stress fanger alle dele af kroppen, og væver det sammen til en stor knude. Vi er i denne tilstand, indtil stresshormonerne er ude af kroppen igen. Dette tager minutter til en time at komme ud af en her og nu stress. Det tager dage eller en uge at komme ud af en almindelig stress. Og det tager uger til måneder at komme ud af en alvorlig stress.

Krop og hoved i balance

Vi mennesker er forskellige, og vi bliver ikke stresset af samme årsager. Noget der stresser mig, fjerner stress hos dig - og omvendt. Når man laver stressforebyggelse og stresshåndtering, er man derfor nødt til at tage individuelle hensyn. Måden at håndtere min stress er ikke nødvendigvis den samme, som måden du kan hjælpes.

For mange skal der ikke kun tales om årsagerne til deres stress, men skal kroppen også kobles på. Jeg arbejder dybdegående med hele kroppen og udfra den filosofi, at spændinger ét sted i kroppen påvirker resten af din krop. Lige så meget at de spændinger og smerter du har i kroppen også giver udtryk i hvordan du går og tænker og omvendt at dine tanker kan skabe en tilstand af spænding og smerte i din krop.

Kropsterapi kan hjælpe dig med at forløse mentale og fysiske spændinger så du kan mærke kroppen igen. Så du ikke er i tvivl om din mavefornemmelse og at du har fået “mere plads til at være”.

Læs hvordan andre har oplevet at blive behandlet hos
mig her..

Stress opstår, når det, vi oplever, gør eller tænker, er i konflikt med vores mål.

Når vi taler om stress, tænker vi ofte på arbejdsrelateret stress. Dette er også en væsentlig stressårsag for mange mennesker. Arbejdet kan f.eks. give stress, hvis det psykiske arbejdsmiljø ikke er godt, hvis der er et stort pres, hvis der er mange ændringer, hvis det, vi laver, ikke passer med vores værdier, osv.
Stress kan også komme fra mange andre fronter. Ofte er der også stress i privatlivet. Det kan være konflikter, børn, rudekuverter, osv. Mange mennesker bliver også stressede f.eks. ude i trafikken.
En tredje meget almindelig årsag er, at stress kan komme fra vores egne tanker. Der behøver nemlig ikke at være nogen udefrakommende årsag, for at give os stress. Vores egen tanker kan være nok til at give alvorlig stress. Det kan være tanker om konsekvenser, bekymringer, utilfredsstillende livsvilkår, osv.
En fjerde årsag kan være ”smitte”. Stress smitter. En stresset chef kan stresse en hel afdeling. En stress medarbejder kan stresse sine kollegaer. En stresset forælder kan stresse sine børn. Osv.

Stress starter i hjernen

Stress starter i hjernen. Det sker ved at vores primitive dele af hjernen vurderer, at der muligvis er fare på færde, og udløser stresshormoner. Dette sker langt udenfor vores bevidsthed, hvilket betyder, at vi er muligvis slet ikke klar over det.
Ikke nok med, at stress påvirker kroppen, så påvirker stresshormonerne faktisk også den måde, hjernen fungerer på. Vi bliver mere fokuserede, vores sanser skærpes, der bliver flere hurtige tanker i hovedet, hjernen kører mere over på automatik, vores angst bliver påvirket (kan gå begge veje). Hjernen brænder faktisk sammen, fordi stressen æder alle naturlige pauser i hjerneaktiviteten.

Stress og følelser

Helt generelt føler vi os mere angste, pessimistiske og dermed også mere negative når vi er stressede. Får stressen lov at være i kroppen i længere tid, kan det påvirke humøret i en destruktiv grad, så det vil fylde enormt. Måske sætte en helt ny dagsorden for din væremåde.

Stress kan også resultere i uhensigtsmæssig handlinger og mønstre. Måske du kan spise uhæmmet meget, eller skippe måltider, drikke mere alkohol, ryge mere eller måske begynde at “dulme” livet og tilstanden med stoffer. Det kan jo i sig selv give en masse problemer, derfor er det rigtig vigtigt at reagere og mærke efter. Stress kan ses og mærkes på så mange forskellige måder.

Stress er også nødvendigt

Det er nu også vigtigt at huske på, at stress også kan være godt - og ret naturligt.
Stress er en vigtig biologisk mekanisme, som vi alle sammen er født med. Det er en mekanisme, som er beregnet til at kunne hjælpe os i kritiske situationer. Denne mekanisme kaldes også nogen gange for ”kamp eller flugt” respons. Men stress kan dog også optræde mere fredeligt end det. Helt grundlæggende, så er stress noget, der er nødvendigt, for at vi mennesker kan overleve. Stress gør os i stand til at kunne yde noget ekstra, specielt fysisk og i pressede situationer.

Langvarig stress

Men ved langvarig stress, så begynder hjernen at skrue ned for sig selv. Vi begynder at miste overblikket, vi glemmer ting, vi får svært ved at huske, hvad vi læser, osv. Ved endnu længere påvirkning, risikerer vi at få en depression. Stress, enten voldsom eller ofte gentagende, kan desuden lede til angst.