Spiseforstyrrelser

Anoreksi, Bulimi, BED & Ortoreksi

Opdateret Juli. 2023 af Karina Højgaard.

Spiseforstyrrelse er en virkelig kompleks sygdom, om det er en over- eller undervægtig klient jeg har, er mit udgangspunkt det samme.

Generelt mangler en person med en spiseforstyrrelse ofte et helhedsbillede og en dyb kontakt til hele kroppen. De negative tanker, kontrollen, deres selvopfattelse kredser ofte omkring deres sind, hvilket gør det svært for dem at finde forbindelsen mellem deres hoved, mave og krop.

Min tilgang og behandlinger går ud på at hjælpe dem med at genoprette denne forbindelse og opnå en mere afbalanceret forståelse af sig selv og deres krop. Gennem en holistisk tilgang søger jeg at styrke deres kropsføling og selvfølelse, så de kan begynde at helbrede og genopbygge et sundt forhold deres eget jeg.

Kropsterapi hjælper mod spiseforstyrrelse

Hvordan behandler jeg dig med spiseforstyrrelse ?

Der er forskellige behandlingsformer, det fleste er igennem en kognitiv tilgang i et gruppe forløb. Hos mig arbejder vi igennem kroppen. Berøring og fysisk behandling er det gennemgående. Netop for at få føling tilbage til en krop som på en måde er blevet lukket af eller stoppet til for at ikke skulle mærke. 

Det betyder også at man kan komme i kontakt med de følelser som er så sårbare, men alt vil gå i et tempo som du angiver. Det ville være et trygt sted at se på følelserne og hvorfor det er der og måske hvorfor de er så farlige. 


I mine behandlinger vil jeg typisk have fokus på: 

  • Fysisk berøring og behandling. Lære at mærke kroppen igen. 

  • Åndedrættet som er med til at skabe en større tilstand af ro og nærvær. Det hjælper dit nervesystem hen mod den parasympatiske tilstand, som er en tilstand hvor kroppen begynder at restituerer, regenerer og fordøje.

  • Indre oplevelse, selvføling og selvbillede.

  • Skabe større kontakt til dine fysiske og sansende fornemmelser.

  • Hjælpe dig i kontakt med dine ressourcer der kan styrke, støtte og hjælpe dig i din process.

Varigheden af behandlingsforløbet er meget individuelt og afhænger blandt andet af, hvor sårbar personen oprindeligt er og i hvor mange år spiseforstyrrelsen har varet.

Min oplevelse er at mine behandlinger har forskelligt indvirke på forskellige mennesker. For nogen bliver det en ny måde at være med sig selv på samt for andre giver det konkrete værktøjer til at skabe ændring i deres hverdag og væren.


Mine behandlinger hjælper dig med at komme i kontakt med dine ressourcer.

At opbygge kropsføling indebærer at være opmærksom på og forstå, hvad der foregår i kroppen, herunder fornemmelser, stressniveauer, emotionelle tilstande men også ressourcer. Det at begynde at fornemme de forskellige ressourcer man har kan være livsgivende, vække kreativiteten og lysten til at være til, have energi og mod på at træde ind i krop og liv.

Mine behandlinger hjælper en person med at opbygge en mere sund og afbalanceret forhold til sig selv, ens behov, grænser, selvbillede, ens selvføling idet de lærer at genkende kroppens signaler og respektere dens behov.

Selvfølelse handler om at udvikle en sund selvforståelse og en sanset selvopfattelse. Det indebærer at bygge tillid til ens egne evner og være samt anerkende sig selv som man er.

Spiseforstyrrelsen er et udtryk for en bagvedliggende følelsesmæssig ubalance.

I min behandling af klienter med spiseforstyrrelser tager jeg udgangspunkt i, at spiseforstyrrelsen er et udtryk for en bagvedliggende følelsesmæssig ubalance, der kan arbejdes med kognitivt og gennem kropsterapien, på denne måde arbejder vi mod kropslig, social og følelsesmæssig rehabilitering. 

Gennem et forløb skabes en helhedsorienteret behandling, som inddrager og tager hensyn til dit ståsted, og hvordan du har det. Jeg tror så meget på, at mennesket skal behandles og ikke sygdommen - før mennesket bliver behandlet, set og forstået, før kan man ikke blive bevidst om sig selv. 

I mine behandlinger arbejder vi nogen gange med det mere fysiske, ud fra de fysiske symptomer du går med, og andre gange mere på kroppens og din historie, følelserne og tanker. Det er vigtigt at de går i dit tempo, sådan at forståelse og omsorg går hånd i hånd med handling og ændring. 


Kropsterapeut i København Karina Højgaard

Jeg har hjulpet mange af mine klienter med spiseforstyrrelse til en bedre harmoni og større forståelse for deres krop, tanker og følelser. Igennem et behandlingsforløb har de opbygget en større tryghed, indsigt og forståelse samt at de mærker mere energi, overskud og drivkraft.

Mine klienter med spiseforstyrrelse har vidt forskellige synspunkter på sig selv og ’deres’ spiseforstyrrelse og kan derfor ikke sammenlignes. Derfor er min oplevelse også at mine behandlinger har forskelligt indvirke på de forskellige klienter. For nogen bliver det en ny måde at være med sig selv på samt for andre giver det konkrete værktøjer til at skabe ændring i deres hverdag og væren.

Med en stor føling, blid og tryg tilgang arbejder jeg frigørende og i dybden med hele din krop. Åndedræt, nervesystem, kroppens spændinger samt hvordan man selv oplever at være i sin krop har stor sammenhæng. Ud fra min mangeårige viden og erfaring med at arbejde med kroppen, har jeg en ekspertise og føling som ingen andre.

Jeg vil hjælpe dig med at skabe en større balance, et dybt åndedræt, en bedre fornemmelse og føling med DIN krop, samt at skabe det bedste udgangspunkt for at du kan udvikle dig og føle dig tryg i egen krop.


Hvorfor får man en spiseforstyrrelse?

Der er ikke nogen enkelt forklaring på dette, men det opstår efter de flestes mening i et samspil mellem individuelle, familiemæssige og kulturelle faktorer. Den personlighedsmæssige baggrund er ofte lavt selvværd, hæmmet selvstændighedsudvikling, usikker identitetsoplevelse og problemer omkring tilknytning og nærhed. Helt overordnet kan man se spiseforstyrrelser som en forsvarsstrategi mod bagvedliggende følelses-mæssige konflikter, det mange oplever som et ”indre kaos”. Dette er en sammensat følelsesmæssig tilstand med depression, vrede/raseri, angst, skyld, hjælpeløshed og tomhed/savn, følelser, der er så smertelige, at man danner forsvarsstrategier mod dem. Det forsvar man har brug for, er kontrol.


Hvad er en spiseforstyrrelse ?

En spiseforstyrrelse er kort fortalt når manglen på mad, at føle sult, føle sig tømt efter opkast, fyldt og dulmet efter en overspisning eller ikke at kunne få ro før man har trænet uhensigtmæssigt meget. Altså have den kontrol, som gør, at man kan styre sin krop, sind og følelser på en sådan måde. 

Desværre med det resultat at vægten bevæger sig uden for normalområdet, at tankerne om mad og kontrol af denne fylder meget. 

Det handler bare ikke om mad. Maden bliver et symptom - den synlige måde andre kan se, men problemet er inde i den spiseforstyrrede. Maden bliver et middel den forstyrrede bruger til at styre, kontrollere, dulme og undertrykke følelser. Ved ikke at spise, som anorektiker, eller kaste op som bulimiker. 

For de fleste mennesker ligger der helt essentielle mekanismer i hvordan mad, kærlighed, tryghed og accept er forbundet. Selvom man har haft den helt perfekte og trygge barndom, så kan mad og det forhold man har til det være et udtryk for hvordan ens forhold er til en selv. Mad og indtag er det eneste man helt selv kan styre, og smuldrer der noget i ens liv, så er indtaget af mad tit dét man ændrer på. Hvis kæresten går, dine forældre blive skilt - kan du ikke tvinge dem tilbage, du har ingen kontrol over andres handlinger - det har du over dine egne, og en spiseforstyrrelse kan meget nemt starte ved et sådan eksempel. Selvværdet har lidt et knæk, og du har måske mest lyst til at blive den mindste udgave af dig selv, for i det billede din hjerne ser dig med er ikke den du er, men kun et behov for at have kontrol.


Hvor mange har en spiseforstyrrelse

Man skønner, at mellem 3-5 % har en alvorlig behandlingskrævende spiseforstyrrelse, men op til 10 % har en risikoadfærd. Man regner med, at kun 10 % af de spiseforstyrrede er mænd, men til gengæld synes de samme følelsesmæssige konflikter hos mænd at kunne komme til udtryk i form af overdreven fokus på deres krop, det der kaldes bigoreksi eller megareksi ( ønsket om muskler).

Spiseforstyrrelse kan opdeles i flere. De mest normale er anoreksi og bulimi. Der er også BED, som er tvangs-overspisning og ortoreksi, som er hvor man er besat af at indtag KUN må være så sund som overhovedet mulig, og motionsniveauet er skruet overdrevet op. Den spiseforstyrrede veksler ofte mellem tilstande, derfor ser jeg det som et helhedsbillede - men enhver behandling er individuel.


Diagnoser

Bulimi

Bulimi er tvangsspisning eller gentagne episoder med hurtig spisning af store mængder føde på kort tid, en oplevelse af at miste kontrollen under og af mad indtagelsen efterfulgt af selvfremkaldte opkastninger. Dette foregår i absolut hemmelighed, idet denne tvangsspisning er belagt med meget stor skyld- og skamfølelse samt selvfordømmelse. 

Overspisning ( BED )

Overspisning ( binge eating disorder) er trøstespisning, ensomhedsspisning, at spise sine følelser, behov, frustrationer og nederlag, at spise uden at vide, hvorfor man spiser. Resignation overfor overvægten, bliver ofte tolket som ligegyldighed, men er det ikke, dog er den endnu en komponent til ensomhed og isolation. Overspisning kan foregå på to forskellige måder: Enten en typisk små spisen hele tiden, hvorfor det er svært at opdage, hvor mange kalorier, der bliver indtaget i løbet af en dag; eller den kan minde mere om bulimikerens æde orgier, dog uden den efterfølgende opkastning. 

Anoreksi

Det at have kontrol over krop, liv, følelser. Mad og motion, vægt og krop bliver en besættelse. Udsultning og motion bliver en tvangspræget adfærd, der opstår som følge af indre som ydre uforløste og uerkendte konflikter. Anorektikerens tanker og handlinger kredser mere og mere om disse emner og mindre om andre gøremål eller social omgang med andre mennesker. 

Ortoreksi

Ortorektikeren er ikke optaget af at tabe sig eller af mængden af mad men optaget af kvaliteten af mad og sundheden i at dyrke motion. Efterhånden som ortoreksien tager overhånd, bliver der renset ud i fødeemner: mælkeprodukter, fedtindholdige produkter, kulhydrater osv., så ortorektikeren til sidst lever temmelig ensidigt og kan udvikle underernæringssymptomer. Ligheden til anoreksi er, at ortorektikeren også bruger maden til at opnå kontrol over tilværelsen på grund af manglende selvværd og identitetsfølelse.